Ring til os i dag (9-16) på 69 15 77 77

Hvad er ID-sikring

Vi beskytter din identitet

ID-sikring

Vi hjælper med gode råd til hvordan du undgår at blive offer for ID-tyveri. Hvis uheldet er ude rådgiver vi om hvordan du mindsker skaden og vi kan overtage korrespondancen med kreditorerne og afvise uretmæssige krav på dine vegne. Vi dækker også rimelige omkostninger til juridisk bistand hvis det bliver nødvendigt. Du kan se mere om denne dækning her.

Hvad er ID-misbrug

ID-misbrug er, når en ukendt person ulovligt eller uautoriseret bruger din identitet (fx crp.nr., navn eller adresse) for at opnå økonomisk gevinst fra en tredjepart.

Det kan fx være at åbne en bankkonto, søge om kredit eller lån, købe varer over internettet eller købe telefoner og telefonabonnementer i dit navn.

ID-misbrug omfatter derimod ikke misbrug af kreditkort- eller kontooplysninger.

Hvordan får ID-tyven fat i mine oplysninger?

ID-tyven er særligt på udkig efter cpr-numre eller fysiske id-papirer (kørekort, sygesikringsbevis, pas og lign.) som kan bruges til at handle i dit navn enten på internettet eller i fysiske butikker.

Tyven kan finde på at gennemrode dit affald for at lede efter gamle kontoudskrifter eller andet med cpr-nummer på, forsøge at lokke oplysninger ud af dig ved ”bondefangeri” (typisk ved at ringe eller e-maile og lokke med gevinster eller lign.) eller ved simpelthen at stjæle id-papirer fra dig. Se et eksempel på en falsk e-mail her.

Du kan derfor selv gøre meget for at forhindre ID-tyveri ved at:

  • undlade at dele dine personfølsomme oplysninger på sociale medier (Facebook, Instagram m.fl.)
  • sørge for at destruere papirer og kort med personfølsomme oplysninger, før du smider det ud i skraldespanden
  • tømme din postkasse jævnligt, så tyve ikke har adgang til breve med personfølsomme oplysninger
Du kan se en række andre gode råd til at undgå ID-tyveri på www.borger.dk.

Hvad gør jeg, hvis jeg har mistanke om ID-tyveri?

Hvis du har mistanke om at nogen har misbrugt din identitet, skal du altid melde det til politiet hurtigst muligt – ring 114 eller se på www.politi.dk.

Hvis du er kunde hos os og har dækningen ID-Sikring bør du kontakte os – så kan vi hjælpe dig med at afvise krav fra kreditorer m.v.

Hvis du har fået stjålet identitetspapirer eller har mistanke om at nogen har kopieret dem for at misbruge dem, er det vigtigt at du hurtigt får gjort de stjålne/kopierede dokumenter ugyldige.

I dette skema kan du se hvilke dokumenter det typisk drejer sig om, og hvor du skal henvende dig:

Dokument Hvor skal du henvende dig
Pas Politiet – ring 114 eller se på www.politi.dk
Kørekort Politiet – ring 114 eller se på www.politi.dk
Sundhedskort (sygesikringsbevis) Borgerservice – du kan bestille et nyt sundhedskort på www.borger.dk, og så bliver det gamle kort automatisk ugyldigt.
Medlemskort til motionscentre m.v., hvor adresse og/eller cpr-nummer fremgår I den pågældende klub eller forening.

Hvor kan jeg læse mere om ID-tyveri?

www.borger.dk kan du finde mere information om ID-tyveri og gode råd til at undgå det.

Du kan også få gode råd på politiets hjemmeside www.politi.dk og hos Det Kriminalpræventive Råd på www.dkr.dk.

På den norske hjemmeside www.slettmeg.no kan du finde hjælp og råd til hvordan du sletter din profil fra en række sociale medier og internettjenester, fx Facebook, LinkedIn, Twitter og Flickr.